Forretningens logo Apistogramma juruensis

Forretningens logo Apistogramma juruensis

Ring for pris


Apistogramma juruensis


Tekst og foto: Tonny Brandt Andersen.

I 1986 kom bogen Cichlid fishes of the Amazon River drainage of Peru. Det var Sven O. Kullander der deri gennemgår cichliderne i Perus Amazonområde. Den indeholder blandt andet 3 førstegangsbeskrivelser indenfor Apistogramma slægten: Apistogramma crusi, Apistogramma urteagai og Apistogramma juruensis.

Jeg vil her gerne holde mig til Apistogramma juruensis, som jeg i 1998 så nogle rigtig flotte eksemplarer af hos Frank Warzel i Tyskland. Der er flere fisk i handelen under navnet Apistogramma juruensis, og dem der for eksempel kan skaffes fra Tjekkiet, er ikke den rigtige Apistogramma juruensis. Der lykkedes det mig at tage er par fotos, hvoraf ét viser en han der er i færd med at kæmpe med sit spejlbillede. Der er tale om en fisk der i form og bygning meget ligner Apistogramma cacatuoides eller Apistogramma luelingi, som når de rigtig spiler deres finner ud, klart gør opmærksom på hvorfor de betegnes som Indianercichlider på dansk.

Navnet Apistogramma juruensis, har fisken fået på grund af dens levested, eller rettere fangststedet for typeeksemplaret, altså de eksemplarer der har dannet grundlag for førstegangsbeskrivelsen. Arten er nemlig fanget i den øvre del af flodsystemet Rio Juruá, der befinder sig i staten Acre i Brasilien, altså en udbredelse i det vestligste Brasilien og det østlige Peru.

Kendetegnende for Apistogramma juruensis er at den sorte længdestribe ikke løber sammen med halerodspletten, men afbrydes inden, altså med et lille mellemrum til pletten. Jeg kunne godt komme med en mere udførlig beskrivelse af fiskens udseende, men et farvefoto kan vel spare læseren for en del kedelig læsning. Hunnen er ligesom hunnen hos Apistogramma cacatuoides citrongul med en sort længdestribe.

At holde denne art er uproblematisk, bare man holder dem på samme måde, som man ville gøre med andre fra slægten Apistogramma. Det anbefales selvfølgelig at gøre noget ved det danske vands hårdhed, som ofte er ret høj. Tyske opdrættere har haft de bedste resultater med følgende vandværdier: 24-29°C, pH 5,5, microsiemens omkring de 50 og en dGH på 2°.

Husk de almindelige standard huskeråd, ved hold af Apistogramma: Fisken er hulelegende, hvorfor den gerne skal have en form for hule, hvor den for eksempel kan lægge sine æg på undersiden af en sten eller lignende. Hannen deltager ikke i pasningen af ungerne, der udelukkende er et job for hunnen. Det er hannens opgave at forsvarer omgivelserne mod indtrængende fisk, og findes disse andre fisk ikke i akvariet har han tendens til at ville hjælpe hunnen, hvilket ikke er godt for samarbejdet mellem han og hun.

Jeg benytter cichlidesand i mine akvarier, da jeg i Sydamerika flere gange har set for eksempel Apistogramma, Geophagus og Satanoperca over fint sand. Det er min opfattelse at nogle af disse arter stortrives på finere bund, og holder man for eksempel den lille pansermalle Corydoras på sandbund, så kan man også se hvordan den stortrives, ved at grave sit hoved dybt i sandet for at søge efter føde. Naturlige oplevelser, som jeg syntes man ikke må snyde sig selv for i akvariet.